4. Hvad koster det at oplade en elbil i udlandet?
Prisen varierer afhængigt af ladeoperatøren. Nogle ladestandere afregner pr. kWh, mens andre tager betaling pr. minut eller den tid, bilen er tilsluttet.
Ved betaling pr. kWh betaler du kun for den strøm, du bruger. Ved tidsbaseret betaling kan opladningen blive dyrere, hvis bilen oplader langsomt – f.eks. på grund af kulde eller en lav ladeeffekt.
Priserne varierer også meget. Nogle steder kan du oplade for omkring 3 kr. pr. kWh, mens det andre steder kan koste op til tre gange så meget. Derfor kan det betale sig at tjekke priserne i en lade-app, inden du sætter stikket i.