For værksteder

Login til Medlemssiden

Vil du vide mere om at være AutoMester værksted?

Bliv AutoMester

Dashcam – syn for sagen

Et fastmonteret kamera i bilens forrude kan optage skræmmende scener under alvorlige færdselsuheld.

Del på

Automester Dashcam Fb

Dashcam, drivecam eller bilkamera

Mange navne for det samme produkt: Et kamera der monteres i forruden og som kan optage færdselssituationer.

Dashcams har i mange år været populære, især i Østlandene. Hvis du kigger på YouTube, kan du finde mange eksempler på færdselsulykker og trafiksituationer. Mange af filmene er skræmmende, da de viser virkelige ulykker. Alle disse optagelser er lavet med dashcams.

I Danmark er det endnu ikke så udbredt, selvom salget er stigende. Vi har kigget på de små kameraer. Er de brugbare for danske bilister? Og er de investeringen værd?

Dokumentation ved trafikuheld og lignende

Heldigvis er trafikuheld ikke noget, der sker ofte for den enkelte bilist. Hvis uheldet er ude og en modpart er impliceret, kan man som regel blive enige om skyldsspørgsmålet. Hvis ikke man kan det, har forsikringsselskaberne en standard for mange skyldsfordelinger – og i sidste ende kan man mødes i retten. Ofte er der forskellige forklaringer fra flere parter i en færdselsulykke. Men hvad nu hvis, man havde hele episoden dokumenteret på et kamera? Kunne man så drage en fordel af dette? Måske… Hvis optagelserne afslører, at man har handlet korrekt.

Et dashcam optager typisk trafiksituationen foran køretøjet, og mange har også lyd med på optagelsen. I et computerprogram kan man se detaljer som bilens hastighed, tidsangivelse, høre lyd inden- og udenfor bilen, aflæse GPS-positionen samt se kraftpåvirkningen af bilen (G-kraft værdien). Alt dette udgør en nøjagtig detaljeret beskrivelse af uheldet eller færdselssituationen og vil kunne bruges af parterne, forsikringsselskabet eller i sidste ende politiet. Potentielt kan det spare dig for frustrerende diskussioner med modparten og måske for penge.

I AutoMester Webshop har vi en række forskellige dashcams. Se vores udvalg lige her.

Andre fordele ved at bruge Dashcam

1. Gem magiske øjeblikke

Et dashcam kan naturligvis også blot optage en tur igennem et fantastisk natursceneri eller hen over spektakulære passager, som eksempelvis Atlanterhavsvejen hen over de berømte snoede højbroer ud for Norges kystlinje. En fantastisk mulighed for at gemme mindeværdige stunder oplevet fra bilen.

2. Undervisning og forebyggelse af ulykker

Optagelser af ulykker eller nær-vedhændelser kan bruges til at forebygge og træne forsvarlig adfærd således, at lignende situationer i fremtiden ikke udvikler sig til nye trafikuheld. Ved at se dem får man mulighed for at tænke over sin egen reaktion i situationen. Firmaer som Falck bruger aktivt dokumentation fra dashcams til at undervise og træne medarbejdere i sikker kørsel – eksempelvis under udrykningssituationer.

3. Enkle i brug

Man behøver ikke være noget IT geni for at finde ud af et dashcam. De fleste kameraer optager automatisk og sletter selv de ældste hændelser, hvis man ikke foretager sig noget. Så man skal blot sikre sig data, inden de slettes igen, hvilket afhænger af størrelsen på det SD kort, der sidder i kameraet.

Er de investeringen værd?

Der er mange indlysende fordele ved at have et kamera på bilen, og vi mener bestemt, at de er pengene værd. Trafikken bliver mere og mere tæt, og fordelene ved at have korrekt dokumentation stiger i takt med det. Mange vil selv kunne installere et dashcam, men vi anbefaler at få en mekaniker til at lave en fast installation af kameraet. Det er ærgerligt, hvis kameraet er løbet tør for strøm, når det skal bruges. Din lokale AutoMester kan hjælpe dig med køb og rådgivning omkring kameraet og foretage en korrekt installation.

Hvad må du?

I Danmark er det lovligt at filme trafikken med dit dashcam, hvis blot du sikrer, at du kun filmer på offentlig vej. Du skal dog være opmærksom på, at enkeltpersoner ikke optræder på en måde, så de er primære objekter i billedet, hvis du offentliggør filmen. Ved offentliggørelse bør du også sløre eventuelle nummerplader. Kameraet og en eventuel strømledning må ikke hindre udsynet igennem ruden. Hvis betjening af kameraet forstyrrer kørslen og stjæler opmærksomheden fra vejen, så er det ulovligt. FDM anbefaler, at du undlader at betjene kameraet under kørslen. Se i øvrigt mere om lovgivningen på området på fdm.dk.

Hvordan vælger jeg det rette dashcam?

I vores AutoMester Webshop finder du et bredt udvalg af dashcams fra mærker som Alpine, Osram og Ampire. Der er forskellige størrelser og funktioner, og du kan installere dem både foran og bagpå din bil eller du kan få et af vores værksteder til at gøre det for dig. Hvad du skal vælge, afhænger af dine behov og ønsker. Her er nogle ting, du skal overveje:

  • GPS-funktion: Nogle dashcams har indbygget GPS, som kan være nyttigt for at registrere lokation, tidspunkt og hastighed under en hændelse.
  • Billedkvalitet og natoptagelse: Vælg et kamera med høj opløsning, og hvis du kører om natten, bør du vælge et med natoptagelse.
  • Wi-Fi eller Bluetooth: Hvis du vil dele optagelserne nemt, bør du vælge et kamera med Wi-Fi eller Bluetooth
  • Hukommelseskort: Tjek om kameraet har indbygget hukommelse eller kræver et separat hukommelseskort, og hvor meget plads du har brug for.

Se vores udvalg af dashcams i AutoMester Webshop

Flere tips og tricks

Trustpilot