5 myter om vinterdæk

oktober 31, 2019
Del på:

Vi ved det godt. Vinterdæk er bedst til vinterkørsel. Alligevel viser flere undersøgelser, at mange bilister skifter for sent – eller slet ikke. Det går ud over sikkerheden, både ens egen og andres.

Selv om den danske vinter sjældent byder på de helt store snemængder eller vilde frostgrader, har vinterdækket stadig sin berettigelse. Det er nemlig ikke kun sneen, der er afgørende for, hvornår din bil skal have vinterdæk på. Det er i lige så høj grad temperaturen og det våde vejr.

Myterne om vinterdæk er mange.

Teknisk chef hos dækfirmaet Bridgestone, Jesper Sørensen, afliver 5 myter:


MYTE #1: VINTERDÆK STØJER MERE END SOMMERDÆK

- Nej, det er ikke længere korrekt. Faktisk kan det let forholde sig omvendt. De mange, der kører med bredere sommerdæk og lidt smallere vinterdæk, vil typisk opleve, at deres vinterdæk er de mindst støjende. Tidligere var vinterdæk ganske støjende, men med moderne teknologi, mønsterdesign og gummiblandinger er der sket dramatiske fremskridt, og moderne vinterdæk er både støjsvage og komfortable.


MYTE #2: DET ER IKKE NØDVENDIGT AT SKIFTE TIL VINTERDÆK, SELVOM TEMPERATUREN NÆRMER SIG FRYSEPUNKTET

- Det er ikke helt korrekt. Vinterdæk er nemlig designet til at fungere optimalt ved lave temperaturer, men dog skal de 7 grader udelukkende opfattes som en tommelfingerregel, siger Jesper Sørensen og tilføjer: Generelt er det dog en god idé at skifte til vinterdæk, når temperaturerne er under 7 grader, for så vil der typisk også være risiko for frost i ydertimerne af døgnet – og i de tilfælde er der for alvor fordele ved vinterdæk.


MYTE #3: VINTERDÆK MÅ HØJST VÆRE FEM ÅR GAMLE

- Både og, siger Jesper Sørensen. Så længe dæk opbevares korrekt, ældes de kun meget langsomt, og der sker ikke nogen væsentlig forringelse af dækkets egenskaber. Men når dækkene tages i brug og udsættes for vind og vejr og almindelig belastning, ja, så sker der en ældning, og man kan med rimelighed sige, at efter 5 sæsoner i brug kan der være god grund til at skifte, selvom der måske stadig er mønster tilbage – men dette må altid bero på en individuel vurdering.


MYTE #4 VINTERDÆK ER LOVKRAV OM VINTEREN I TYSKLAND

- Nej, det er lovpligtigt at have enten vinterdæk eller helårsdæk på bilen, når der er vintervejr i Tyskland. Hvis dækkene er produceret fra 1. januar 2018, skal det også være mærket med et bjerg- og snefnugsymbol for at være anerkendt til vinterbrug i Tyskland. Vær opmærksom på, at dette også gælder turister.


MYTE #5 HELÅRSDÆK ER LOVLIGT I SVERIGE HELE ÅRET

- Nej, det er eksempelvis ikke lovligt at benytte helårsdæk i Sverige, når der er vinterføre med mindre, de er mærket med ”Snefnug-mærket” (3PMSF). Men selv om det er lovligt, anbefales det dog stadig at skifte til vinterdæk, når temperaturen falder under ca. 7 grader.

Tags: VinterdækVinterTips
Del på:
Populære blog artikler
5 myter om vinterdæk
Dækstørrelser - hvad betyder tallene?
Har dæk en udløbsdato? Sådan tjekker du dækkets alder
Kend bilens advarselslamper
Så nemt tjekker du selv, om bilens dæk er nedslidte
Populære tags
VinterdækVinterTipsDækFaktaTjek selvSikkerhed