For værksteder
Login til MedlemssidenVil du vide mere om at være AutoMester værksted?
Bliv AutoMesterDu kan planlægge din rejse i detaljer hjemmefra, men samtidig have mulighed for at tage impulsive afstikkere for at nyde spændende oplevelser undervejs. Med lidt hjælp fra Google, GPS eller en af de mange rejsearrangører er det let at skræddersy en individuel oplevelse. Men for at sikre en problemfri rejse er det vigtigt at have styr på alle detaljer.
Her præsenterer vi en række uundværlige tips til din kør-selv ferie. Du kan også her på siden hente og printe en liste med ting, der er gode at have, andre der er vigtige og nogle der er direkte påkrævede.
Du behøver ikke at have registreringsattesten med, når du kører i Danmark. Kører du med påhængsvogn efter din bil, skal du dog være i stand til at dokumentere, hvilken vægt din bil må trække. I Danmark kan du nøjes med en kopi af registreringsattesten. Hvis du kører til udlandet, skal du medbringe del 1 af den originale registreringsattest, uanset om du har en påhængsvogn eller ej.
Udover alt det der skal være der – er der mange ting og rutiner, der kan gøre turen mere afslappet og rar. Er der børn i bilen, er det rigtig godt at sørge for noget underholdning på de længere ture. Tegneserier, bøger, spil, film eller eventuelt en god lydbog er godt tidsfordriv. Derudover er det naturligvis vigtigt at holde mange pauser. Ellers er ting som solbriller (eller solafskærmning), drikkevarer, snacks, nakkestøtter og evt. et tæppe rare at have ved hånden.
Rigtig god ferie!