For værksteder

Login til Medlemssiden

Vil du vide mere om at være AutoMester værksted?

Bliv AutoMester

Er skift til vinterdæk stadig vigtigt?

De seneste vintre har ikke budt på mange dage med is og sne, og det har naturligvis fået mange bilister til at overveje, om et skift til regulære vinterdæk stadig er vigtigt.

Del på

Vinterdaek Film 2020

Her får du vores anbefalinger, som i øvrigt ligger godt i tråd med råd og vejledninger fra FDM og Rådet For Sikker Trafik.

Det er svært at forudsige, om den kommende vinter bliver våd eller præget af sne og is. Men faktisk behøver vi heller ikke en meteorologisk krystalkugle for at komme med nogle helt klare råd om vinterhalvårets dækvalg.

Når temperaturen falder til omkring 7 grader, er sommerdæk ganske enkelt ikke længere sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det er fremstillet af gummi, der er så hårdt, at vejgrebet reduceres betragteligt i koldt vejr. Derfor bør du opbevare dine sommerdæk og skifte til vinterdæk, indtil næste forår. 

Vinterdæk er stadig det sikre valg!

Uanset om vi får en vinter med kælkeføre eller trist regnfuldt vejr, så er et rigtigt vinterdæk din sikkerhed for det bedste vejgreb i sving og kurver, og de korteste bremselængder ved pludselige forhindringer på kørebanen. Vinterdæk klarer sig bedre ved lave temperaturer på grund af kombinationen af særlige slidbanemønstre, dybere mønsterdybde og måske vigtigst af alt, gummiblandinger, som forbliver bløde selv ved de laveste vintertemperaturer. Det uforudsigelige vintervejr har desuden fået dækproducenterne til at udvikle vinterdæk, der både klarer is og snedækkede veje og samtidig er utroligt effektive på våde vejbaner. Det reducerer risikoen for akvaplaning.

AutoMester anbefaler derfor helt klart brug af vinterdæk til dig, der bruger bilen dagligt i den kolde årstid.

Hvad med helårsdæk?

Helårsdæk er et kompromis mellem 2 meget forskellige dæktyper. Skift til helårsdæk er en langt bedre løsning end at fortsætte på sommerdæk om vinteren – men rent sikkerhedsmæssigt kan de ikke måle sig med vinterdæk. Hvis du kun har et lille kørselsbehov og er i stand til at blive hjemme, når vejrforholdene er udfordrende, så er helårsdækket et brugbart alternativ.

Bridgestone DriveGuard – En ekstra sikkerhed i vinterens kulde og mørke

Der er mange pålidelige vinterdæk på markedet, der alle lever op til ønskerne om bedst muligt vejgreb under de værst mulige forhold. Og så er der nogle dæk, der tilbyder lidt ekstra. Et eksempel er Bridgestones vinterdæk med DriveGuard teknologi.

Med DriveGuard kan man køre videre efter en punktering, helt op til 80 km med 80 km/t. Du og din familie behøver altså ikke løbe risikoen for at skulle stå i vintermørke, sne og slud og skifte dæk i vejsiden. I stedet kan I køre sikkert hjem i varmen eller ind på et autoværksted og så få skiftet dækket dér.

DriveGuard kan monteres på biler, der har et dæktryk-overvågningssystem (TPMS). TPMS har været lovpligtigt på alle nye biler siden november 2014. Bridgestone LM005 vinterdæk med DriveGuard, der i øvrigt er takseret som klasse A på våd vej, fås i størrelser, der dækker et bredt udvalg af den danske vognpark (fra 16” til 18”). Udvalget er endnu større for helårsdæk.

Spørg din lokale AutoMester om en DriveGuard løsning til netop din bil.

Personlig rådgivning og dækhotel

Vores erfarne mekanikere står klar til at rådgive dig om det bedste dækvalg baseret på dine behov. Book en tid til dækskift og undgå overraskelser, når temperaturen pludselig falder. Har du ikke plads til dine sommerdæk derhjemme – så send dem på vinterferie på vores dækhotel.

Book tid
Dæk Tipstricks

Flere tips og tricks

Trustpilot