Lottovindere vælger ToyotaNorsk Tippning har undersøgt, hvilken bil nordmændene ville vælge, hvis de vandt fem millioner kroner i LottoOg nordmændenes drømme går - overraskende nok - ikke ligefrem i retning af de mest prestigefyldte køretøjer. Således kunne deltagerne vælge mellem 18 forskellige biler - blandt andet Porsche, Audi og Mercedes - men skulle nordmænd vinde den store gevinst, vil de vælge en beskeden Toyota. En procent ville vælge Porsche Hele 19 procent af deltagerne i afstemningen ville vælge en Toyota, mens blot en procent ville købe en Porsche. Toyota var også det mest solgte bilmærke i Norge i 2009, så de mange lottomillioner gør åbenbart ikke den store forskel i bilvalget, fremgår det af undersøgelsen, som er offentliggjort i bladet Motor - udgivet af det norske NAF, som er pendant'en til det danske FDM. Vindere vil have ny bil 1200 nordmænd har medvirket i undersøgelsen. Deltagerne blev indledningsvis spurgt om, hvad de ville købe, hvis de fik den store gevinst. Af svarene fremgik, at halvdelen ville købe ny bil. Herefter blev de spurgt, hvilket bilmærke de så ville vælge. Således fordeler de sig på bilmærkerne: Toyota: 19 procent Mercedes: 10 procent Volvo: 9 procent Volkswagen: 8 procent Audi: 8 procent BMW: 7 procent Suzuki: 6 procent Porsche: 1 procent (Kilde: www.naf.no)
|