Få styr på brændstofpriserne

FDMs tyske søsterorganisation, ADAC, har netop lavet en oversigt over priserne på benzin i alle europæiske lande.

Oversigten viser, at brændstofpriserne i Europa svinger fra lidt til meget landene imellem.
Og selvom en prisforskel på eksempelvis 30 Euro cent måske ikke virker af meget, løber det alligevel op i 15 Euro, eller hvad der svarer til 112,5 kroner, hvis man for eksempel tanker 50 liter benzin i Østrig i stedet for Tyskland, skriver FDM.

Østeuropa er billigst
Billigst er det at tanke i de østeuropæiske lande som Polen, Tjekkiet og Ungarn samt Slovenien og Kroatien, som mange har som feriemål.
Går turen til Spanien, kan det ligeledes betale sig at rulle over grænsen med en næsten tom tank. Priserne for både benzin og diesel ligger her i den lavere ende.
Billigst er dog Luxemburg med en liter pris på 6,82 kroner for benzin og 6,60 kroner for en diesel.

Priserne ændrer sig
Selvom priserne ændrer sig, giver oversigten alligevel et godt billede af forskellene på priserne i de forskellige lande.
For at undgå kø og for meget ventetid anbefaler FDM dog, at man ikke udelukkende tanker på stationerne lige før og efter grænseovergange men i stedet venter nogle kilometer, hvis man ellers har benzin nok til det.
Læs mere på www.adac.de.