Pas på i påsken

Påskeferien er for mange ensbetydende med bilferie

Det er vigtigt at være ekstra grundig i sine overvejelser, når man begiver sig ud på de europæiske landeveje.
AutoMester har samlet en række tips til bilisterne.

Sikre husketips
Trafikkulturen i andre lande kan være meget forskellig fra det vante, og feriebilister er et yndet mål for skumle hensigter i det østlige og sydlige Europa, så husk lige at:
- låse bilens døre, når du kører, især i byområder
- tømme bilen for værdier, før tyven gør det
- sprede værdierne for at minimere tabet, hvis uheldet er ude
- undgå kørsel om natten i Østeuropa
- undgå øde rastepladser
- køre jævnt og defensivt, læs trafikken langt fremme
- holde god afstand til andre trafikanter og brug bilens spejle

Pakketips
Bilferie i udlandet indebærer flere steder andre regler end de hjemlige. Regler som kræver, at visse typer udstyr forefindes i bilen. Dertil kommer andre ting, som er værd at medtage:
1. nødhjælpskasse
2. advarselstrekant
3. ildslukker
4. sikkerhedsvest
5. kopi af bilens registreringsattest
6. ekstra sæt bilnøgler
7. instruktionsbogen
8. oversigt over serviceværksteder på ruten
9. kørekort & pas
10. ferieapotek
(Kilde: BilBasen.dk)